Restaurering
At genskabe den gamle have og åbne den for offentligheden har siden begyndelsen af 1970’erne, været et ønske for familien. En genskabelse ville være en meget bekostelig affære, og forudsætningerne for at komme i gang har derfor hele tiden ændret karakter og trukket ud.
Grundmaterialet for genskabelse var i disse år en afhandling gennemført af en gruppe havearkitektstuderende sat i værk af den nuværende ejers far. Afhandlingen samlede al viden, der eksisterede omkring haven – kort, tegninger, diverse tekster etc. Konklusionen var, at en genskabelse godt kunne lade sig gøre. Der var rigelig dokumentationsmateriale.
Meget tidligt har man været klar over den store kulturhistoriske værdi som haven repræsenterer. Dette både ud fra dokumentationen i Sanderumgaards eget arkiv og på forskellige museer i Danmark, men også ud fra hvad der er sagt og skrevet, og hvad der kan iagttages i haven i dag. Faktisk er haven en af de mest veldokumenterede haver i Danmark.
Arbejdet omkring en renovering af haven tog for alvor fat i midt 90’erne med en stor opbakning lokalt, fra institutioner og enkeltpersoner. En stadig større interesse har også vist sig fra offentligheden side, idet der blev arrangeret koncerter og de første regulære rundvisninger tog deres begyndelse.
Fra 1995-98 blev en ny “master-plan” fremstillet for en mulig rekonstruktion. Planen omhandlede alle daværende tanker omkring haven. Hvad skulle der til – fra idéstadie til de første gæster kommer.
Det omfattende arbejde indebar også indhentning af diverse tilladelser vedrørende lokal- og regionsplaner, samt involvering af kommune- og amtspersoner.
Afdækning af hvem, der ved hvad om haven – en vennekreds blev etableret med kulturfolk og havefolk.
Afdækning af hvor der i landet fandtes materiale om haven; på museer, biblioteker og lign. Den turistmæssige og økonomiske side blev behandlet af revisorer.
Hvad skulle der til og hvad kunne man forvente?
Planen blev i de efterfølgende år en håndbog i det videre arbejde.
Stormen i 1999 satte et midlertidigt stop for projektet. Sanderumgaard blev hårdt ramt på både bygninger, have og skov. Selve det gamle kanalsystem blev raseret og en efterfølgende oprydning først afsluttet 2003. Vandspejlet i Den Romantiske Have er et vigtigt element. Med et over 2 km kanalsystem slynger vandet sig mellem plæner og småøer, således adskiller haven sig klart fra lignende attraktioner. Med støtte fra bl.a. Fyns Amt og diverse fonde blev kanaler og grøfter oprenset og uddybet. Herefter blev der taget fat på hovedstisystemet og diverse opmålinger. Diverse plæner blev anlagt og mindre stier genetableret. Haveskellettet var herefter – i 2005 – ved at tage form.
En målrettet fondssøgning omkring havens øvrige elementer gik nu i gang.
I 2006 blev Tankefuld – en af de to eksisterende pavilloner restaureret ved hjælp af støtte fra bl.a. kulturarvsstyrelsen. Ligeledes blev der skabt forudsætning for at genskabe Johan Bülows urte- og rosenhave. Det store gennembrud skete i 2006 idet Realdania henvendte sig med støtte til rekonstruktionen – projektet var en del af fondens store projekt for bevarelse af kulturhistoriske haver i Danmark. I alt er 9 haver involveret. Tilsagnet omhandlede en overordnet haveplan under ledelse af en havearkitekt.
I 2007 påbegyndtes restaureringen af pavillonen Sommerlyst – den mest kendte fra Eckersbergs malerier. Ved hjælp af bl.a. støtte fra Augustinusfonden og kulturarvsstyrelsen er dette arbejde blevet afsluttet.
I 2007 er arkivet på Sanderumgaard blevet registreret således, at man nemt og hurtigt kan orientere sig i materialet om haven.
I 2008-2010 foregik selve restaureringen i haven.
I maj 2010 åbnede haven for offentligheden.
Litteraturliste vedrørende Sanderumgaards Romantiske Have:
H.P. Rohde: Johan Bülow på Sanderumgaard
Emil Hannover: Maleren C.W. Eckersberg
Christian Molbech: Fragmenter af en dagbog
Charlotte Dorothea Biehl: Mit ubetydelige levnedsløb
Oluf Olufsen Bagge: Sommeraften på Sanderumgaard 1808
Anne Christiansen: Sanderumgaards Romantiske Have