Historie
I umiddelbar tilknytning til hovedbygningen på Sanderumgaard findes den gamle romantiske landskabshave. Det er en af de første af sin slags i Danmark, oprindelig etableret af Johan Bülow i perioden 1793 – 1828. Havens areal er 15 ha. og af den oprindelig udformning eksisterer stadig hytterne Tankefuld og Sommerlyst. Arealet bindes sammen af et større kanalsystem på ca. 2 km., som samler øer, plæner og park.
Året inden gehejmeråd Johan von Bülow i 1793 måtte forlade sin post som hofchef for kronprins Frederik, havde han købt godset Sanderumgaard ved Odense. Allerede fra begyndelsen gik han op i driften af sit nye gods, og ikke mindst var han optaget af haven. På et 40 tønder land med vandrigt areal anlagde han det, der med tiden skulle blive én af de skønneste, romantiske haver i Danmark.
Ud fra en omfattende viden om store haveanlæg ude i Europa gik Bülow i gang på Sanderumgaard. Fra hans bevarede bibliotek, som i dag befinder sig på Sorø Akademi og fra arkivet på Sanderumgaard fremgår det, at kendskabet til samtidens såvel litterære som teoretiske værker var omfattende. Så fra begyndelsen var hans forestillinger om et romantisk anlæg ambitiøst. Bülows projekt var af en sådan karakter og udviklede sig tillige så langsomt, at da han døde i 1828, stod haven endnu ikke færdig.
Forud for købet af Sanderumgaard havde Johan Bülow været rådgiver for kronprins Frederik vedrørende Frederiksberg Have og i forbindelse med det anlæg, som i 1790 blev udført af slotsgartner Johan Ludvig Mansa omkring Marielyst Slot ved Helsingør. Anlægget på Sanderumgaard med ellemose, søer, dertil skov og ufremkommeligt krat var dog af en ganske anden karakter end de kongelige lysthaver. Bülow måtte her tage fat fra begyndelsen med at få hele området drænet. Dernæst blev landskabet planeret, og kanaler gravet for at lede alt vandet gennem anlægget. Da alt det omfattende arbejde med planeringen af have var tilendebragt, og stier og udsigtspunkter var anlagt, gik Bülow i gang med beplantningen.
Ikke blot blev der plantet popler, pil, nåletræer og birk, men tillige en stor mængde frugttræer kom til at pryde haven. Derefter blev de mange monumenter opført og langsomt omdannedes hele anlægget til den harmoniske og romantiske have, der stemte så fint med tidens smag.
Med iver og kyndighed gik Johan Bülow op i den vordende landskabelige have. Da han var sin egen gartner og skovfoged havde han kun arbejdere fra gården til det grove. På daglige spadsereture fulgte han i detaljer havens udvikling, som det bl.a. fremgår af de malerier, som blev udført af den unge C.W. Eckersberg under hans lange ophold på Sanderumgaard i sommeren 1806. Malerierne fra Bülows nyanlagte have dokumenterer med stor præcision og indfølingsevne, hvordan anlægget udviklede sig i de første år og illustrerer meget præcist Bülows intentioner.
Sanderumgaards romantiske anlæg afspejler tydeligt Johan Bülows store indsigt i samtidens æstetik og havekunst. Han var ikke blot velbevandret i Rousseaus og Voltaires værker, men også i teoretiske skrifter som C.C.L. Hirschfelds “Theorie der Gardenkunst”, der var udkommet i årene mellem 1779 og 1785 og Horace Walpoles “Essay on Modern Gardening” fra 1771, hvilket fremgår af hans tidligere nævnte bibliotek på Sorø Akademi, samt hans testamentariske gave til Fyns Stifts Bibliotek i Odense.
Så Bülow var én på mange måder oplyst mand med en fin dømmekraft, desuden var han særdeles virksom, og alt det kom Sanderumgaard og dens have til gode. Det daglige arbejde optog hans fulde tid og han blev på sine havevandringer aldrig set uden en spade i hånden, hvilket fremgår af Eckersbergs maleri, der viser ham spadserende sammen med hunden Hercules. Også i kobbertrykker Clemens’ beskrivende raderinger fra det romantiske anlæg indgår Bülow med spaden. Den havde en så stor betydning, at det var hans ønske, at den skulle ligge oven på kisten til hans begravelse i stedet for alle de kongelige ordner. Meget betegnende karaktertræk for Johan Bülow.
Den smag, hvormed Sanderumgaard blev anlagt, var ifølge historikeren Christian Molbech ”simpel, naturlig og beskeden”. Det var en sentimental have til fordybelse, åndrig tale og ikke mindst til erindring og længsel. På daglige vandringer i haven kunne Johan Bülow ved synet af den urne, der spejlede sig i vandet smukt opstillet på en lille holm omgivet af høje træer, mindes datteren Julie, som til stor sorg for familien døde allerede i en alder af 7 år. Haven var fyldt med mange andre små, romantiske naturscenerier, der alle blev bundet sammen til en helhed af det rislende vand, der løb gennem de kunstigt anlagte kanaler. På udvalgte steder lod Bülow hen over årene pavilloner og hytter opføre, til glæde for følsomme sjæle, der søgte ensomhed og fordybelse.
I 1808 blev Sanderumgaards have opmålt af landinspektør Peder Larsen Birk. Af det detaljerede kort fremgår det ikke blot hvor mange bygninger og monumenter Bülow havde ladet opføre, men også hvordan hele anlægget tog sig ud med stier, beplantning, kanaler, vandløb og haverum. Fra Larsen Birks opmåling fremgår det, at haven blev anlagt af to gange. Den første del af anlægget blev udlagt på et areal på 29 tønder land syd for hovedbygningen, det blev i 1807 forøget med yderligere 13 tønder i sydlig retning. Den del af haven var færdiganlagt i det år, da Peder Larsen Birk foretog sine opmålinger. Det detaljerede kort er med de omhyggelige optegnelser et vigtigt dokument til forståelse af Sanderumgaards have. Sammen med J.F. Clemens raderinger fra 1798 og C.W. Eckersbergs malerier fra 1806, Christian Molbechs rejsebeskrivelser fra 1811, digteren Mathias Winthers bog fra 1816 med illustrationer af Johan Hanck samt Bülows egne dagbøger skrevet mellem 1795 og 1827 er kortet fra 1808 yderligere med til at placere haven blandt de bedst dokumenterede fra tiden.
En vigtig del af en landskabelig stemningshave er de mange monumenter, der er med til at iscenesætte naturen. Hele tiden skulle den romantiske vandrer på sin gang i haven få stemt sindet, blive overrasket eller blot føle anledning til fordybelse og kontemplation. Sådan skulle det også være i Bülows have. Derfor lod han i overensstemmelse med den romantiske haves forskrifter små monumenter, beskedne hytter og pavilloner opføre. Et tempel blev oven i købet dedikeret til guden Pan.
Tankefuld
Blandt de lysthuse, som Bülow lod opføre, var den barkklædte og stråtækte hytte Tankefuld, som stadig er at finde i haven. I den ensomt beliggende hytte kunne en følsom vandrer søge fred og fordybelse. De stier, der førte dertil, var smalle og tilgroede, og efterhånden som man nærmede sig hytten blev der mere tilgroet og dermed stadigt mørkere. Den dystre stemning blev yderligere forstærket ved, at et bræt umiddelbart inden hytten var bemalet med påskriften: “Ved Du, hvad Dig forestaar?” Senere efter at have krydset en bro blev man dog anderledes opløftet ved ordene Haab og Tillid. Længere fremme stod der: “Gaa Din Vej kun lige frem!” og videre nærmere målet kunne man læse: “Frygter Du alvorlige Betragtninger, da gaa ikke videre!” Endelig da man nåede frem til hytten, blev man mødt med et kors med inskriptionen: “Se Haabet gennem Graven smiler!” På en sten ved hyttens tærskel var at læse: “Støv” og over indgangsdøren mødtes man med et skilt med ordene “Døden er vis, Dødens Time uvis”. På indersiden af døren kunne man læse: ”Døden er Indgang til et bedre Liv”. Ingen kunne herefter betvivle livets forgængelighed.
Ikke blot på vejen til Tankefuld kunne man støde på memento mori – påmindelser, det kunne man også inden døre, hvor der på et lille bord stod et timeglas sammen med to kranier, som efter sigende skulle stamme fra en fyrste og hans slave. Ved siden af på bordet lå bogenTankefuld. Det var Johan Bülows mindebog, som gæsterne på Sanderumgaard skrev i gennem årene fra 1799 til 1831. Blandt de prominente besøgende var som nævnt maleren C. W. Eckersberg og kobbertrykker J.F. Clemens.
Sommerlyst
Tæt ved hovedbygningen blev Sommerlyst opført. Det hører ligeledes til de af havens lysthuse, som stadig er intakt. Huset er bygget i landlig stil med et tag, der på de to sider hviler på runde søjler. Det indeholder et centralt rum omgivet af to små kabinetter, hvorfra haven og skoven kun nydes. Værelser var enkelt dekoreret og i det ene kabinet hang oprindeligt en lille samling af danske oliemalerier. Så det var et lysthus, der var tænkt til et længere ophold. Som det fremgår af et par af Eckersbergs malerier, så var der også ved åen en løvhytte bevokset med yndefulde kaprifolier. Derudover var der Marieshvile, Fiskerhytten, Elsehøj og så den i havekunsten obligatoriske Sneglehøj, hvorfra terrænet kunne overskues lidt fra oven.
Som det hørte sig til i en romantiske have, så havde også Bülow ladet opstille en obelisk og en runesten. Det skal i den sammenhæng nævnes, at Bülow var frimurer og mange af hans monumenter kan dermed for den indviede tolkes symbolsk. Det vigtigste i haven var dog, at de maleriske scenerier ustandseligt vekslede, så nye stemninger opstod. Hele haven var en landskabelig iscenesættelse, hvor de forskellige partier yndefuldt og malerisk føjede sig ind i hinanden. Stedet var i overensstemmelse med den sentimentale haves forskrifter tænkt til eftertænksomhed og fordybelse. Sådan opleves Bülows have på Sanderumgaard stadigvæk.
